Porno-streaming faldt markant da dette computerspil udkom

Da seneste version i den populære spilserie Fallout, Fallout 4, udkom 10. november, faldt trafikken på pornositet PornHub med 10 procent.

 

 

Computere er tilsyneladende ikke det eneste Fallout-fans spiller på.

Indenfor ganske kort tid efter det seneste spil i den populære Fallout-serie, Fallout 4, udkom den 10. november, faldt trafikken blandt brugere af pornositet PornHub nemlig med hele ti procent – dog kun blandt brugere, som også var ‘gamere’, altså computerspillere.

Det viser tal fra Google Analytics, som PornHub har samlet.

– Sammenlignet med en gennemsnitlig dag, så vi i de tidlige morgentimer, mellem kl. 3 og 4, en svag stigning i trafikken på fem procent blandt gamere. På dette tidspunkt antager vi, at downloading af spillet var ved at være afsluttet, og gaming snart kunne begynde, beretter PornHub på deres nyhedssite.

Fortsat står der:

– Omkring kl. 5.00 om morgenen begyndte trafikken at falde – fra kl. 7 om morgenen og indtil middag lå den ca. ti procent lavere end normalt.

Over middag oplevede pornositet en langsom stigning i trafikken, som omkring kl. 17. var tilbage ved normalen.

Igen efter aftensmadstid opstod der dog et trafikfald – på næsten ti procent. Og først en times tid før midnat så det ud til at computerspillerne for alvor var ved at have brændt spil-energien af og havde brug for en anden form for opladning – eller afslapning.

– Efter midnat så det ud til, at alle endelig tog en pause. Her sprang trafikken til et niveau hele 15 procent over normalen.

 

 

Seddel fra lægen
Det er ikke kun pornosites, som oplever fald blandt typiske besøgende, når nye versioner af Fallout bliver udgivet.

Også arbejdsgivere har tidligere rapporteret, at sygefraværet hos ansatte, som også er gamere, stiger på disse dage. Hvilket selvsagt giver anledning til lidt uønsket mistanke fra chefens side – en mistanke, man gerne vil være foruden.

Og lige præcis i den anledning valgte Pete Hines, Vice President hos Bethesda, som udgiver Fallout-spillene, et par dage før udgivelsen af den seneste version at poste et helt særligt tweet på Twitter:

Embedded image permalink

– Jeg tænker, at nogle af jer snart får brug for en seddel fra lægen. Så værsgo, skrev han sammen med den ‘lægeerklæring’-seddel, han postede på mediet.

 

Kilde: eb.dk

3 kommentarer til “Porno-streaming faldt markant da dette computerspil udkom”

  1. Lool.. fedt med lidt facts..
    Men Kongsted du nåede at komme mig i forkøbet mht Fallout 4.
    Mon nogen af jer tror mig hvis jeg siger jeg ikke spiller Fallout 4?
    Og hvad er pornhub egentlig?
    😆

Skriv et svar

                                           

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.