7 gode grunde til at drikke øl

Der er rigtig mange fordele ved danskernes yndlingsdrik

 

Vi hører ofte om, at øl er usundt. Men der er faktisk også en lang række forskere, der på hver sin måde har bevist, at de gyldne dråber også er gode for dig. Britiske Metro har lavet en oversigt over de undersøgelser, som kun har godt at sige om at drikke bajere i et moderat omfang.

 

Her er et udpluk af dem.

1. Øl slanker

Det mener i hvert fald forfatteren til den nyudgivede bog ’The Diet Myth’ (diætmyten, red.), professor Tim Spector fra King’s College London. I bogen hævder professoren, at omtrent alt, hvad vi hidtil har gået og troet om at tabe sig, er helt forkert. Han peger især på, at belgisk øl, eksempelvis den populære Leffe, er god for bakteriekulturen i din mave. På den måde forbedrer disse øl nemlig fordøjelsen, siger han.

 

2. Øl hjælper mod kræft

Xanthohumol, som findes i humle, er et antioxidant, som hæmmer kræftenzymer. Og eftersom der er humle i øl, må det også være tilfældet, når man drikker det, skriver Metro.

 

3. Ølvommen er en skrøne

En undersøgelse fra University College London viser, at der faktisk ikke er noget forskning, som kan slå fast, at hyppige øldrikkere får det, vi populært kalder en øl-mave.  Der er en bred opfattelse af, at øldrikkere gennemsnitligt set er mere overvægtige end andre, der ikke drikker, eller som holder sig til vin og spiritus, skriver forskerne bag den britiske øl-undersøgelse.

 

4. ’Bedre’ end mælk

Der er faktisk færre kalorier i øl, end der er i for eksempel mælk og appelsinjuice. Det viser i hvert fald øl-fabrikanten Guinness’ egne statistikker, hvor de har sammenlignet deres egen mørke bryg med andre drikke.

 

5. Vitaminbombe

Glem alt om frugt og grønt. Du kan få dine vitaminer ved at drikke øl.
I hvert fald, hvis man skal tro Stephan Domeng, som er medicinsk direktør ved det østrigske Mayr Health Centre. Når man analyserer øl, bliver man overrasket over, hvor mange fantastiske næringsstoffer, der er i, siger han.

 

6. Godt for knoglerne

Hvis du nøjes med at drikke et enkelt glas øl, højst to, om dagen, kan det hjælpe til at gøre dine knogler bomstærke. En undersøgelse fra ’Journal of the Science of Food and Agriculture’ viser, at øl indeholder en masse organisk silicum, som er essentielle for at holde knoglerne stærke.

 

7. Livsforlængende dråber

Ifølge forskere ved Virginia Tech har folk, der drikker øl i moderat omfang mindre, 19 procent mindre sandsynlighed for at dø inden for en given periode, end folk, som aldrig rører alkohol.

 

Kilde: eb.dk